Vedtægter

Vedtægter for Munkebo Lystfiskerforening af 1971


§ 1. Foreningens navn er: Munkebo Lystfisker Forening. Foreningens hjemsted er i Kerteminde kommune.
§ 2. Det er foreningens formål at fremme interessen for lystfiskeri i salt og ferskvand, at ophjælpe og forbedre fiskebestanden, gennem oplysning og medlemmernes indsats at bekæmpe forurening, samt gennem foreningsmøder, foredrag, film og andet oplysningsarbejde at dygtiggøre foreningens medlemmer.
§ 3. Foreningen er medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund. Der kan oprettes

støttemedlemskab. Støttemedlemskab er ikke medlem af Danmarks

Sportsfiskerforbund.

§ 4. Alle uanset alder og køn kan optages i foreningen, ethvert ordinært medlem

over 18 er stemmeberettiget. Man kan få adgang til en generalforsamling hvis

man er 16 år. Gyldigt medlemsbevis skal fremvises.

§ 5. Medlemmer har pligt til at kende foreningens love og særlige bestemmelser

vedr. fiskevande og fiskeri, nøje at overholde disse, anmelde alle overtrædelser,

optræde hensynsfuldt på fangstpladserne og udvise særlig forsigtighed når

der færdes dyr i nærheden. Hegn og afgrøder må ikke beskadiges. Henkastning af

affald og lign. må ikke finde sted.

§ 6. Årskontingent fastsættes på den årlige generalforsamling

Beløbet anvendes til at opfylde foringens formålsparagraf, samt til dækning af

foreningens (medlemmernes) kontingent til Danmarks Sportsfiskerforbund.

§ 7. Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær

generalforsamling af holdes en gang årligt inden udgangen af marts måned og indkaldes med 2 ugers varsel af bestyrelsen.

                                                                       

Dagsorden for generalforsamling

       1. Valg af dirigent.

       2. Beretning.

       3. Regnskab og fastsættelse af kontingent.

       4. Behandling af indkomne forslag.

       5. Valg til bestyrelse.

       6. Valg af suppleant i ulige år.

       7. Valg af 1 revisor og 1 suppleant i ulige år

       8. Eventuelt                                                                                                                                                                                                                                                                            

Bestyrelsen består af 3 medlemmer og 1 suppleant som vælges for en

periode af 2 år. Således at formand og sekretær er på valg i lige år og kasserer og 1 suppleant i ulige år.

Revisor og revisorsuppleant vælges for 2 år i ulige år.

Formand, kasserer og sekretær skal være juridisk myndig.

§ 8. Alle afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal. Beslutninger om

vedtægtsændringer og om foreningens ophør kræver dog 2/3 af de

fremmødte medlemmer stemmer for forslaget. Der kan ikke stemmes

ved fuldmagt. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamling skal

være bestyrelsen i hænde en uge før.

§ 9. Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen skønner

det rigtigt, eller når mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt begærer

dette overfor bestyrelsen. Dagsorden skal angives. Varsles med 2 uger.

§ 10. Bestyrelsen er overfor generalforsamling ansvarlig for regnskabet.

foreningens regnskab føres af kassereren. Regnskabet revideres af de

valgte revisorer. Hverken medlemmer eller andre er ejere af foreningens

formue eller driftsoverskud.

§ 11. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formand eller

kassereren. For foreningens forpligtelser hæfter alene dens formue.


§ 12.  Ved en evt. opløsning af Munkebo Lystfisker Forening skal klubbens

aktiver tilfalde Hospitalsklovnene på Odense Universitets Hospital.

§ 13. Hvis der skulle fremkomme tvivlstilfælde, hvis løsning ikke kan

afgøres af ovennævnte paragraffer skal de til enhver tid gældende love

og vedtægter for Danmarks Sportsfiskerforbund benytes 


-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Rettelser i vedtægter er besluttet på Generalfrosamling d. 28-10-2021.